Fastelavn
Til den årlige fastelavnsfest, er alle børn og medarbejdere udklædte. Der planlægges forskellige lege i de aldersopdelte grupper i vuggestuen og i børnehaven. Bagefter slår børnene "katten af tønden" og kårer kattedronninger.
Påske
Påske måneden afsluttes med en påskefest i både vuggestuen og i børnehaven. Vuggestuens børn triller deres malede æg på bakken på legepladsen og afslutter med påskefrokost, som Trisse har forberedt. I børnehaven finder børnene små chokoladeæg indendørs og udendørs og triller deres malede æg på Kronborgs volde. De afslutter med en smør-selv-påskefrokost, hvor børnene hver i sær har medbragt mad hjemmefra.
Store Plantedag
I maj måned inviterer vi børnenes bedsteforældre til Store Plantedag en formiddag sammen med deres barnebarn.
Til Store Plantedag medbringer børn eller bedsteforældre en blomst, en plante eller en bærbusk, som de planter sammen med deres barnebarn. Derefter spiser bedsteforældrene deres medbragte madpakke sammen med børnebørnene indendørs eller udendørs, alt efter vind og vejr. Der tilbydes kaffe, the og småkager, inden vi afslutter kl. 12.
Afslutning for kommende skolebørn
Hvert år arrangeres der en afslutning i Sommerlyst for de kommende skolebørn og deres forældre.
Børn, forældre og de medarbejdere, der er tilknyttet gruppen med de kommende skolebørn, mødes kl. 17.30 i Sommerlyst til fælles spisning. Derefter underholder børnene og afslutter med at modtage deres mappe med tegninger og billeder fra tiden i Sommerlyst.
Loppemarked
Hvert år arrangerer Forældreforeningen et loppemarked på det grønne areal ved Børnehuset Sommerlyst. Helsingørs borgere inviteres til at købe en bod, hvor de sælger ting og sager. Forældreforeningen har boder med for eksempel salg af kager, kaffe, the og pølser. Pengene fra salg går til Forældreforeningen.
Julefest med forældrene
Til den årlige julefest inviteres forældrene til at julehygge med børnene. På stuerne tilbydes der æbleskiver, glöög og saft. Der er Luciaoptog og der synges julesange.
Julefest for børnene
Til børnenes julefest medbringer børnene en ret til en fælles buffet i grupperne. Der synges julesange og vi får besøg af julemanden. Der serveres risengrød til eftermiddagsmad.
Arbejdsdag med forældrene
Et par gange om året er der arbejdsdag i Sommerlyst. Vi inviterer forældre og børn, til at deltage i forskellige praktiske opgaver indendørs og udendørs. Der er på forhånd indkøbt materialer til dagens opgaver og der serveres mad og drikke.
Sommerfest
I august måned inviteres børnenes forældre til den årlige sommerfest en fredag fra kl.15-17.
Til Sommerfesten arrangeres forskellige aktiviteter for børn og deres forældre. Børnehavebørnene optræder med en cirkusforestilling og der afholdes en kage konkurrence.
Julebingo
Forældreforeningen arrangerer og inviterer forældre og bedsteforældre til julebingo i Børnehuset Sommerlyst. Der er mange flotte præmier, som mange lokale butikker sponsorerer. Pengene for salg af bingoplader, kaffe, the, æbleskiver og kage går til Forældreforeningen.